Strukturelle aspekter
Myndigheden for Europæiske Politiske Partier og Europæiske Politiske Fonde (APPF) har til formål at formidle adgang til en række ikke-udtømmende elementer af vejledning til europæiske politiske partier og fonde på grundlag af erfaringer indhøstet ved den praktiske anvendelse af forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 (i det følgende benævnt forordningen) gennem de seneste år. APPF's vejledning indskrænker i intet tilfælde den direkte, bindende karakter af forordningen. Enhver vejledning er endvidere genstand for tilpasning, efterhånden som nye erfaringer indhøstes og/eller de lovgivningsmæssige rammer ændres.
Reelt medlemsskab
· Der kræves reel medlemskabstilknytning til medlemspartier eller -organisationer. Der består en sådan tilknytning, bl.a. hvis medlemspartier eller -organisationer har et fuldstændigt sæt af rettigheder og pligter, f.eks. vedrørende afstemning/deltagelse/aktindsigt.
· Reelt medlemskabstilknytning indebærer endvidere, at der betales behørigt kontingent. Indtil medlemsskabskontingent er betalt, kræves dokumentation for, at medlemspartiet eller -organisationen vitterligt og påviseligt har deltaget i registreringsansøgerens aktiviteter.
· APPF kan med henblik på at fastslå reelt medlemskab vedrørende europæiske politiske partier endvidere kontrollere, hvorvidt der består klare uoverensstemmelser mellem det politiske program for det parti, ansøgeren søger om registrering af som europæisk politisk parti, og det politiske program for ethvert af partiets medlemspartier.
Adskillelse mellem et europæisk politisk parti og dets tilknyttede europæiske politiske fond
- I henhold til artikel 3, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 skal der for hvert europæisk politisk parti og den tilknyttede europæiske politiske fond sikres en adskillelse af deres respektive daglige ledelse, ledelsesstruktur og regnskaber.
- Med hensyn til de respektive ledelsesstrukturer betyder dette navnlig, at begge organisationers styrende organer ikke blot skal være formelt adskilte, men også strukturelt være i stand til at træffe ledelsesmæssige beslutninger uafhængigt af hinanden i praksis.
- De faktorer, der skal vurderes i den forbindelse, omfatter beslutningsprocedurer, der er indeholdt i begge organisationers vedtægter eller gennemførelsesbestemmelser, navnlig med hensyn til vægtningen af stemmerettigheder for en person, der har en funktion i begge organisationers styrende organer, og eventuelle udøvende beføjelser, der er direkte tillagt denne person.
- Det bør derfor udelukkes, at denne person af egen drift og uden at skulle søge flertal i et af organisationens styrende organer kan tvinge en af de to organisationer til at acceptere en afgørelse, der er truffet af eller på vegne af den anden organisation. De konkrete stedfortræderbeføjelser, der er tillagt den påtænkte stilling for den pågældende person, kan derfor være af yderligere relevans. .
- Med hensyn til den respektive daglige ledelse i de to organisationer er en fuldstændig overlapning af personale ikke tilladt. I tilfælde af delvis overlapning vil myndigheden undersøge, om der ikke desto mindre er sikret en tilstrækkelig grad af operationel autonomi for begge enheder.
Sikkerhedsforanstaltninger mod udenlandsk indblanding
- I henhold til artikel 10, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union samt artikel 2, stk. 1, artikel 2, stk. 4, artikel 3, stk. 1, litra b), og artikel 3, stk. 2, litra e), i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014, skal der sondres mellem EU-borgere og ikke-EU-borgere eller -enheder i deres forbindelser med europæiske politiske partier eller europæiske politiske fonde. Ud over konsekvenserne i forbindelse med bidrag og donationer er der grund til forsigtighed med hensyn til omfanget af ikke-EU-borgeres eller -enheders deltagelse i de europæiske politiske partiers og fondes ledelsesstrukturer.
- Det skal navnlig sikres, at personer, der ikke er statsborgere i EU, eller enheder uden for EU ikke individuelt eller kollektivt kan
- træffe foranstaltninger mod eller
- blokere et flertal af de stemmeberettigede EU-borgere eller medlemmer i et europæisk politisk partis eller en europæisk politisk fonds styrende organer.
Kontrol af tilknyttede MEP'er — individuelt medlemskab/medlemskab på vegne af et medlemsparti
I den forbindelse kontrollerer myndigheden:
- For så vidt angår påstand om medlemskab på vegne af et medlemsparti:
- om det politiske parti, på hvis liste det pågældende medlem af Europa-Parlamentet blev valgt, er et reelt medlem af det europæiske politiske parti på slutdatoen for indgivelse af ansøgninger om finansiering i.e. om det seneste medlemsgebyr blev betalt, eller, i mangel heraf, om der foreligger anden dokumentation for nylig reel deltagelse i det europæiske politiske partis aktiviteter
- om det pågældende medlem af Europa-Parlamentet på den endelige dato for indgivelse af ansøgninger om finansiering var et medlem af det pågældende parti.
- For så vidt angår påstand om individuelt medlemskab: hvorvidt det pågældende medlem af Europa-Parlamentet er blevet og på slutdatoen for indgivelse af ansøgninger om finansiering stadig var et individuelt medlem af det europæiske politiske parti. Denne kontrol vil være særlig vigtig for nye medlemmer af Europa-Parlamentet eller medlemmer af Europa-Parlamentet, der ikke tidligere er blevet anført som individuelle medlemmer.
Kontrol af tilknyttede medlemmer af Europa-Parlamentet — Medlemmer af Europa-Parlamentets medlemskab i politiske partier på medlemsstatsniveau og i politiske organisationer i tredjelande
- I lyset heraf kan et medlem af Europa-Parlamentet, der er medlem af et politisk parti på medlemsstatsniveau, ikke medregnes for et andet europæisk politisk parti end det, hvori det nationale politiske parti er et ægte medlem.
- Et medlem af Europa-Parlamentet, der er medlem af et tredjelands politiske organisationer, som er "tilknyttet medlem" i et andet europæisk politisk parti, befinder sig imidlertid ikke i samme situation, fordi en politisk organisation i et tredjeland ikke kan betragtes som et ægte medlemsparti i lyset af retspraksis vedrørende forordningens artikel 2 (se navnlig Rettens dom af 25. november 2020, ACRE mod EP, T-107/19).
- For så vidt angår myndighedens kontrol, og uden at det berører vurderingerne fra Europa-Parlamentets anvisningsberettigede, kan et medlem af Europa-Parlamentet derfor tælles som individuelt medlem for et andet europæisk politisk parti end det europæiske politiske parti, hvor det pågældende medlems tredjelandspolitiske organisation er "tilknyttet medlem", og hvis det individuelle medlemskab er dokumenteret.
Ovenstående berører ikke verifikationen af konkrete omstændigheder, navnlig i forbindelse med ansøgningen om finansiering til Europa-Parlamentet, og heller ikke myndighedens vejledning om beskyttelsesforanstaltninger mod udenlandsk indblanding.