Myndighed for europæiske politiske partier og
europæiske politiske fonde

Forbud mod direkte og indirekte finansiering

Myndigheden for Europæiske Politiske Partier og Europæiske Politiske Fonde (APPF) har til formål at formidle adgang til en række ikke-udtømmende elementer af vejledning til europæiske politiske partier og fonde på grundlag af erfaringer indhøstet ved den praktiske anvendelse af forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 (i det følgende benævnt forordningen) gennem de seneste år. APPF's vejledning indskrænker i intet tilfælde den direkte, bindende karakter af forordningen. Enhver vejledning er endvidere genstand for tilpasning, efterhånden som nye erfaringer indhøstes og/eller de lovgivningsmæssige rammer ændres.

Et europæisk politisk partis associerede enheders aktiviteter

  • Myndigheden minder om, at artikel 22, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 også er relevant for aktiviteter udført af associerede enheder på europæisk niveau, der modtager finansiel støtte fra et europæisk politisk parti.

  • Artikel 22, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 forbyder ikke fælles aktiviteter af europæiske politiske partiers associerede enheder med medlemspartier eller sidstnævntes associeredes enheder.

  • Bestemmelsen kræver dog, at et europæisk politisk parti sikrer, at samfinansieringsraten, i tilfælde af dets associerede enheders fælles aktiviteter med medlemspartier eller sidstnævntes associerede enheder, afspejler et antal faktorer forbundet med det pågældende arrangements sammenhæng og indhold (se ovenover). Mere specifikt skal følgende faktorer tages i betragtning:
    • det europæiske politiske partis eller dets associerede enheds synlighed;
    • graden af det europæiske politiske partis eller dets associerede enheds ejerskab; og
    • samfinansieringsandelen af det europæiske politiske partis associerede enhed skal være proportionel med dets synlighed og graden af ejerskab sammenlignet med medlemspartiets eller sidstnævntes associerede enhed.

Fælles aktiviteter

  • Fælles aktiviteter mellem europæiske politiske partier eller europæiske politiske fonde og partnere på nationalt plan er ikke i sig selv forbudt i henhold til forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014. En national partners kommunikation med offentligheden om europæiske politiske partiers eller fondes aktiviteter kan være et særligt effektivt middel til at skabe opmærksomhed omkring europæisk politik og politiske spørgsmål. De forbud mod finansiering, der er fastsat i artikel 22 i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014, skal dog til enhver tid overholdes.

  • I tilfælde af en aktivitet, der organiseres i fællesskab af et europæisk politisk parti og et andet politisk parti, navnlig et nationalt parti, kan en uforholdsmæssig stor del af finansieringen af den pågældende aktivitet fra det europæiske politiske partis side udgøre "indirekte finansiering", hvilket er forbudt i henhold til artikel 22, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014.

  • I tilfælde af en aktivitet, der udføres i fællesskab af en europæisk politisk fond og et politisk parti eller en anden fond, kan en uforholdsmæssig stor del af finansieringen af den pågældende aktivitet fra den europæiske politiske fonds side udgøre "indirekte finansiering", hvilket er forbudt i henhold til artikel 22, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014. .

  • For at vurdere, om der i medfør af denne bestemmelse eventuelt er tale om indirekte finansiering af et parti eller en fond på nationalt plan, skal en række faktorer tages i betragtning, især:

    • det europæiske politiske partis/den europæiske politiske fonds konstante synlighed;

    • graden af det europæiske politiske partis eller den europæiske politiske fonds ejerskab over aktiviteten sammenlignet med det nationale partis eller den nationale fonds ejerskab. Ved vurderingen af sidstnævnte er aktivitetens samlede kontekst, omfang, indhold, mål, målgruppe(r), motivation og den potentielle værdi af aktiviteten for det nationale partis succes ved nationale valg af relevans (jf. MENL mod Parlamentet, T-829/16, præmis 83 ff.);

    • den samfinansieringsandel, der bæres af det europæiske politiske parti/den europæiske politiske fond, og som bør udvise en realistisk sammenhæng med det europæiske politiske partis/den europæiske politiske fonds samlede deltagelse i forhold til det nationale partis deltagelse i den specifikke aktivitet (jf. MENL mod Parlamentet, T-829/16, præmis 89).

Kandidat

  • For så vidt angår kandidater kræver artikel 22, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 en vurdering fra sag til sag af, om en "kandidat" har modtaget "direkte eller indirekte finansiering" fra det europæiske politiske parti.

  • Relevante kriterier for, hvorvidt en person betragtes som "kandidat", omfatter:

    • hvorvidt der er rimelig grund til at antage, at personen på tidspunktet for en aktivitet i et europæisk politisk parti, som personen deltager i, er involveret i et kandidatur til valg, navnlig i lyset af offentlige erklæringer, processen for indstilling af kandidater i det pågældende parti og/eller den pågældende medlemsstat, og

    • tidsforløbet mellem en aktivitet, som den pågældende person deltager i, og valget.
  • Personer, der tidligere har stillet op til valg (uanset om de rent faktisk blev valgt), er ikke længere at betragte som "kandidater" jf. artikel 22, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 for så vidt angår aktiviteter efter valget, medmindre de på det tidspunkt er kandidat til genvalg eller stiller op til andet valg, i lyset af de ovenfor anførte kriterier.

  • Bemærk venligst, at forordningens artikel 22, stk. 1, kan finde anvendelse af andre årsager, også selv om der ikke er tale om en "kandidat" på tidspunktet for aktiviteten, f.eks. fordi en (allerede) valgt repræsentant for et medlemsparti i forbindelse med en aktivitet, der betales af et europæisk politisk parti, giver det pågældende medlemsparti synlighed og indhold på bekostning af det europæiske politiske parti (se ovenfor den generelle vejledning om fælles aktiviteter i den forbindelse).

Generelt

  • Der foreligger tilfælde af indirekte finansiering, hvis et nationalt politisk parti eller en kandidat opnår en finansiel fordel, f.eks. ved at undslå sig udgifter, som ellers ville skulle afholdes, også selv om ingen midler direkte har skiftet hænder (MENL mod Parlamentet, T-829/16; ADDE mod Parlamentet, T-48/17).
  • Myndigheden vurderer, om der foreligger indirekte finansiering, ud fra en række elementer såsom indholdet af den finansierede foranstaltning eller geografiske eller tidsmæssige forhold (se MENL mod Parliament, T-829/16. ADDE mod Parlamentet, T-48/17).
  • For at påvise, at der foreligger indirekte finansiering, er det tilstrækkeligt at kunne forelægge "tilstrækkeligt konkrete, nøjagtige og overensstemmende beviser" (ACRE mod Parlamentet, T-107/19).