Europæisk kampagnehandlingsplan

Forordningens artikel 21 finder kun anvendelse på europæiske politiske partier og ikke på europæiske politiske fonde.

Forbuddet mod direkte eller indirekte finansiering af andre politiske partier eller kandidater i henhold til forordningens artikel 22 finder fortsat anvendelse tillige med forordningens artikel 21. Myndigheden minder om kriterierne for at vurdere overholdelsen af artikel 22 som anført ovenfor.

Samtidig tilskyndes europæiske politiske partier i medfør af forordningens artikel 21 til at føre deres egne kampagner i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet. Disse kampagner skal være i overensstemmelse med Unionens værdier og supplerer, men er klart adskilt fra, medlemspartiers kampagner..

Dette gælder også, hvis spidskandidaten for et europæisk politisk parti samtidig er kandidat til valget til Europa-Parlamentet i en given EU-medlemsstat. Det følger heraf, at europæiske politiske partier har ret til at bidrage økonomisk til kampagner i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet, herunder når en spidskandidat for et europæisk politisk parti samtidig er opført på en valgliste i en af medlemsstaterne, forudsat at de overholder forordningens artikel 22, stk. 1, som forklaret ovenfor.

Myndigheden minder i lyset heraf om de fem vejledende principper for europæiske politiske partiers kampagner inden for rammerne af valg til Europa-Parlamentet (udarbejdet i 2018 sammen med Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Finans):

• Anvendelsesområde - tværnationalt (dvs. omfatter flere medlemsstater),
• Indhold - overvejende fokus på europæiske anliggender,
• Ejerskab - det europæiske politiske partis ansvar,
• Forfatterskab - det europæiske politiske partis synlighed og
• Forenelighed med national ret.

For at lette den praktiske gennemførelse af disse vejledende principper og fremrykke overholdelsesstyringen har myndigheden udviklet værktøjet til den europæiske kampagnehandlingsplan ("E-CAP"), der kan hjælpe europæiske politiske partier med at planlægge deres kampagner i lyset af de gældende regler og principper. Eksempler på vigtige risikobegrænsende faktorer med hensyn til overholdelse omfatter f.eks. en spidskandidats deltagelse i aktiviteter og det europæiske politiske partis klare synlighed.

I forbindelse med europæiske kampagneaktiviteter kan der udveksles oplysninger med nationale myndigheder, men disses vurderinger for så vidt angår nationale partier eller kandidater - for eksempel hvorvidt europæiske politiske partiers medfinansiering af fælles aktiviteter kan betragtes som indtægter for de berørte partier i henhold til national lovgivning om finansiering af politiske partier - berører ikke den vurdering, som myndigheden har foretaget i henhold til forordningens artikel 22, stk. 1. Myndigheden er i påkommende tilfælde i kontakt med medlemsstaterne med henblik på at fremme en harmonisk anvendelse af forordningen og af national ret som de to komplementære niveauer i regelsættet.

• Et europæisk politisk partis udpegning af en spidskandidat til EU-valget ("Spitzenkandidat"), såvel som dennes deltagelse i aktiviteter vedrørende det europæiske politiske parti, er en vigtig drivkraft for den europæiske karakter af det pågældende partis kampagne. En "Spitzenkandidat" begrænser derfor overordnet set risikoen for regelbrud i forbindelse med det europæiske politiske partis kampagne såvel som med individuelle aktiviteter, hvor en sådan kandidat er til stede, forudsat at de er præsenteret som europæisk spidskandidat og slår til lyd for et politisk projekt for hele Den Europæiske Union.

• Konkret gælder, at "Spitzenkandidater", der er udpeget og præsenteret som sådan af et europæisk politisk parti som led i dets kampagne op til EU-valget, reducerer risikoen for regelbrud i forhold til artikel 22, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014. På grund af den tværnationale karakter af de europæiske politiske partiers europæiske valgkampagner gælder denne risikoreducerende effekt også i den medlemsstat, hvor en sådan europæisk spidskandidat er opstillet på en national eller regional stemmeseddel til europaparlamentsvalget, forudsat at vedkommende er præsenteret som europæisk spidskandidat og slår til lyd for et politisk projekt for hele Den Europæiske Union.

• Det følger af artikel 21, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014, at "Spitzenkandidater" kun kan være personer, der er udpeget som sådan af et europæisk politisk parti. De ovennævnte risikobegrænsende effekter gælder kun på tidspunktet for en sådan udpegning og kun i forbindelse med det udpegende europæiske politiske parti.

Fælles europæiske kampagner, der involverer forskellige europæiske politiske partier, er som sådan ikke forbudt ifølge forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014, men de må ikke sammenblande de involverede politiske partiers finansieringsmidler eller identiteter og beslutningsprocesser. Således gælder følgende begrænsninger for fælles kampagner for europæiske politiske partier:

Finansieringen af aktiviteter vil blive analyseret i henhold til artikel 22, stk. 1.

Myndigheden vil derfor vurdere, for så vidt angår fælles aktiviteter med partier på nationalt plan, om et europæisk politisk parti har ydet direkte eller indirekte finansiering til et andet europæisk politisk parti. Indirekte finansiering vurderes ud fra følgende kriterier, som er nærmere forklaret ovenfor:

• Ensartet synlighed for hvert af de involverede europæiske politiske partier
  
• Graden af ejerskab over aktiviteten for hvert af de involverede europæiske politiske partier
  
• Samfinansieringsandelen skal være realistisk i forhold til den overordnede involvering af hvert af de involverede europæiske politiske partier
  

Europæiske valgkampagner som omhandlet i artikel 21, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 som en form for deltagelse i valg til Europa-Parlamentet i henhold til artikel 3, stk. 1, litra d), i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 gennemføres af europæiske politiske partier, ikke af samarbejdsplatforme, der skjuler eller tilsidesætter dem. Det betyder også, at et europæisk politisk partis styrende organer ikke i forbindelse med kampagnestrategi eller gennemførelse af kampagneaktiviteter må underordne sig det andet europæiske politiske partis styrende organer eller beslutningsstrukturer uden for de involverede partier. Forskriftsmæssige beslutningsprocedurer skal forblive adskilte, og der må ikke ske nogen generel uddelegering af (kampagnemæssig) beslutningstagning fra den ene part til den anden eller til en ekstern platform.

Myndighedens retningslinjer (se ovenfor) for den europæiske kampagnehandlingsplan (European Campaign Action Plan, "E-CAP") og kontrollen af deltagelse i valg til Europa-Parlamentet finder derfor fortsat særskilt anvendelse, og der skal for hver af de europæiske politiske partiers vedkommende, der er involveret i fælles kampagner, påvises tilstrækkelig beslutningsautonomi.

Disse oplysninger foregriber ikke vurderingen foretaget af Europa-Parlamentets anvisningsberettigede inden for dennes ansvarsområde.

• Myndigheden gør i lyset af de ovennævnte begrænsninger, og uden at det foregriber vurderingen af konkret E-CAP, opmærksom på følgende risikobegrænsende faktorer i forbindelse med logoer:
  
  
  • Europæiske politiske partiers logo er fremtrædende vist
  
  
  • Emner af grænseoverskridende relevans der ville forblive de samme i kampagneaktiviteter i flere medlemsstater.

• Den risikobegrænsende "spidskandidat" ("Spitzenkandidat") nævnt ovenfor kan kun påberåbes i forbindelse med en kandidat, der er nomineret som sådan af det europæiske politiske parti selv, og ikke kun af et medlemsparti, og fører valgkamp for det europæiske politiske parti på tværs af medlemsstaterne.

• Risikoen for regelbrud er høj i tilfælde, hvor nationale kandidater optræder side om side med europæiske politiske partiers og nationale partier logoer, hvis det nationale logo og den nationale kandidat tilsammen optager markant mere plads på den visuelle fremvisning end det europæiske politiske parti og dets logo på samme fremvisning (således at nationale partier og nationale kandidater kan tænkes at fremstå som denne kampagneforms primære drivkraft, hvorved rejser tvivl om, hvorvidt kampagneejerskabskriteriet overholdes).

At ty til brugen af "influencere" er ikke som sådan forbudt som kampagneværktøj ud fra perspektivet i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 ("forordningen"). Myndigheden gør imidlertid opmærksom på det generelle princip om, at outsourcing af de europæiske politiske partiers aktiviteter ikke må omgå de regler, der gælder for de europæiske politiske partier selv. Det vil konkret sige, at "influenceres" eller andre tjenesteudbyderes adfærd, der finder sted inden for rammen af deres kontraktforhold med et europæisk politisk parti, kan henføres til det europæiske politiske parti selv.

Dette indebærer navnlig, at det europæiske politiske parti bør gøre "influencere" opmærksom på:

• Kravet om at efterleve Unionens værdier under hele kampagnen og øvrige relevante, herunder nationale, regler (se E-CAP-brev af 25. maj 2023, som offentliggjort ovenfor). Dette indebærer navnlig, at nationale medielove og - indtil den nye forordning om politisk reklame træder i kraft - nationale regler om politiske reklamer er gældende.

• Kravet om at efterleve reglerne om beskyttelse af personoplysninger under hele kampagnen, herunder i lyset af artikel 10a i forordningen. Dette indebærer navnlig, at deepfakes eller andre former for stjålne personlige data ikke må blive vist eller henvist til.

• De forbud mod finansiering, der er fastsat i artikel 22, stk. 1, i forordningen, og principperne for risikoreduktion for fælles aktiviteter finder anvendelse, hvor det er relevant (se E-CAP-brev og generel vejledning som offentliggjort ovenfor). Dette indebærer navnlig, at kontrahenter kun kan finansieres af et europæisk politisk parti for "influencing"-aktiviteter, hvis og i det omfang dette ikke udgør indirekte finansiering af et andet parti, i særdeleshed et nationalt parti.

• Forbuddene og forpligtelserne vedrørende donationer i artikel 20 i forordningen gælder ligeledes, navnlig i sager hvor tjenester ydes gratis eller, afhængigt af omstændighederne, under markedspris (se vejledning om "pris under markedsværdien" her https://www.appf.europa.eu/appf/da/guidance/donations-and-contributions).

With regard to the applicable law for the financing of EU election campaign activities of European Political Parties at national level, these parties are governed by Regulation (EU, Euratom) No 1141/2014 and, to the extent a subject matter is not regulated or only partially regulated by the Regulation, by national law in the Member State of its seat or, as regards activities, in the Member State of the activity (Article 14(1) and (2) of Regulation (EU, Euratom) No 1141/2014).

As regards the rules of the Regulation that are supervised in relation to European political parties by the Authority:

• European political parties registered by the Authority cannot be regarded 'foreign' entities in any Member State, since they have a European legal personality in accordance with Article 12 of Regulation (EU, Euratom) No 1141/2014;
• In accordance with Article 21(1) of Regulation (EU, Euratom) No 1141/2014 , without prejudice to national electoral rules, European political parties are entitled to use their funding for campaigns they conduct themselves to the European elections (see also the European Campaign Action Plan guidance above). This is irrespective of whether they have Member parties in any of the Member States covered by the campaigning activities, or whether their member parties have candidates on the ballot for the European elections;
• In accordance with Article 24(1) of Regulation (EU, Euratom) No 1141/2014 as read jointly with Articles 20-22 of Regulation (EU, Euratom) No 1141/2014, the Authority controls campaign financing expenses of European political parties. As Regulation (EU, Euratom) No 1141/2014 regulates this matter, it takes precedence over national law in this respect.

National authorities remain responsible for controls of compliance of political parties at national level with national law, including parties that happen to be Member parties of a European political party. This may make information exchange in accordance with Article 28(1) of Regulation (EU,Euratom) No 1141/2014 very useful as regards 'joint activities' (see the Authority's guidance here) where European political parties and political parties at Member State level cooperate on the ground.